Leg med maden og smagen
Lær dine smagsløg at kende og gi´ dem udfordringer via leg i køkkenet.
Din smagssans er din egen, børnenes egen, så det er inde i din mund det sker.
Det kan skærpe Jeres fornemmelse og nysgerrighed for smag og ingredienser. Og give viden om fx dine børns smag, hvad de rigtig godt kan li’ og hvad der skal til for at de tør prøve noget nyt.
Børn finder rum til spontane lege alle vegne. De fylder nuet og de nødvendige processer i dagligdagen med sjov og uformelle lege. Det kan “udnyttes” til lege og små konkurrencer der giver børn viden og mod på mad og madlavning.