Børn – madglæde og madlavningslyst
Jeg synes, at det er vigtigt, at børnene er med i køkkenet, når det er afslappende og hyggeligt, og gerne når begge forældre er i gang med madlavningen. Det kan de være i en Køkkendate/konceptet, for her drejer det sig også om at få hygge og tid ind i madlavningen, og børn bliver tiltrukket af god stemning, de vil meget gerne hygge med deres forældre.
Mange børn er ikke med i madlavningen i de danske hjem, jeg tror det er travlhed og ikke uvilje fra hverken forældre eller børn der står i vejen for børnenes deltagelse. Det er meget hurtigere, og mindre oprydning, hvis man selv gør det, og så skal der jo også laves lektier og være tid til fritidsaktiviteter osv. osv.
Det bliver til en dominoeffekt, alle disse årsager til at børnene ikke deltager, for de når aldrig at være med nok til, at det er lige så hurtigt og en aflastning for forældrene, at børnene laver maden.
Børnene skal ikke nødvendigvis sættes til nogle opgaver i køkkenet fra starten – når I synes at de skal være med til at lave mad, men hvis de ikke automatisk dukker op, når I laver mad, så kald dem til for at smage. De kan så blive inddraget mere næste gang, osv.
Kvalitetstid; Det kunne lyde som en kliche, men det er i høj grad en sandhed.
God tid sammen er noget både børn og forældre sætter pris på; immateriel luksus.
Både børn og forældre vil rigtig gerne være sammen og have god tid sammen, både tid der er hyggelig men også tid, hvor man tar sig tid til at være sammen (uden alle mulige afbrydelser og at man fx liiige sætter en vask over). Og det gør det bare bedre, hvis man laver noget sjovt og interessant. Hvis dette noget er mad, trækker det op for de fleste børn, for mad er interessant, både hvordan det er lavet, hvor det kommer fra men især smag – for smag er for børn det aller vigtigste ved mad.
Det vigtigste for børn er smag
Farver, udseende, lyst og hvad maden hedder er naturligvis også vigtigt, men ikke så vigtigt som smag.
Sundhed ved de en del om, men det er mest de voksne, der synes det er vigtigt. Hvilket de fleste børn er meget bevidste om. De ved godt, at man sagtens kan få gulerødder eller æbler, men at slik og sodavand er sværere at lokke ned i indkøbsvognen.
Det kan være svært, at vide, hvad de synes lyder lækkert, eller hvad de refererer til, når de hører hvad fx en grøntsag eller en ret hedder.
Min yngste ville rigtig gerne smage salmonella da han var 4 år, for “det lyder virkelig lækkert”! (som nutella).
Man kan sagtens finde på sine egne navne til retter – så de lyder mere lækre, eller sjovere, i børnenes ører.
Farver hører ofte sammen med bestemte smagsoplevelser og det gælder især for slik, gul smager syrligt og af citron, rød af bær; jordbær eller hindbær. Lilla og grøn er også bestemte smage men de kan have svært ved at sige, hvordan disse farver smager, men det smager af noget helt bestemt.
(Hvis farverne ikke smager som de skal – bør der være en grund til det – og det må gerne være en sjov grund).
Dette er svært at overføre til mad, for her kan grønt smage af meget forskelligt, og en grøn grøntsag kan smage forskelligt, alt efter hvad den blandes med.
Erfaringer med hvad en grøntsag smager af – og hvad den samme grøntsag giver af smag, når den blandes med forskellige ting, er en erfaring der opbygges langsomt. og som måske gøres mere intenst og hurtigere, hvis barnet selv er med i madlavningen, og man måske indimellem prøver forskellige blandinger af, og smager dem op mod hinanden.
Det er ikke så underligt, at smag er så vigtigt for børn, for de har langt flere smagsløg end voksne. Børn har generelt skarpe sanser, og vores sanser bliver svagere med alderen. ”Små børn har ca. 30.000 smagsløg fordelt i både ganen og på tungen. Antallet reduceres til ca. en tredjedel hos voksne, og sidder fortrinsvis på tungen”. (Kilde: Lisbeth Ankersen, InnovaConsult).
Børns opfatelse af verden – og mad
Det at huske – abe efter – genkendelighed – motivation
Jeg vil her kort skitsere nogle andre vigtige faktorer ved menneskets opfattelse og hjernens bearbejdning af indtryk, da jeg mener, at der er vigtig grundlæggende viden i forståelsen af børns tilgang til verden – også i forhold til mad og madlavning.
1.
Vi er bedre til at huske konkrete ting end abstrakte.
Da vi ofte har flere sanseerfaringer, vi kan ”klæbe” på det konkrete, er vi bedre til at huske dette. Mange minder husker vi også via smage, lugte og følelser, når vi genkender en duft, ser vi måske for os, at vi er tilbage i Farmors have, og der dukker pludselig mange minder op.
Minder om måltider juleaften eller gode oplevelser ved aftensbordet husker vi via flere sanser. Oplevelser i køkkenet og fælles måltider kan altså give gode minder langt op i voksenlivet, da de er fyldt med oplevelser for mange af vores sanser på en gang.
At lave mad med dine børn, giver altså gode barndomsminder:)
2.
Abe efter – eller – at lære af at se, hvad andre gør.
Sædvanligvis er neuroner i hjernen aktive når vi selv udfører en handling. Men også via spejlneuroner, kan samme neuroner aktiveres ved hjælp af en handling andre mennesker foretager. Vi kan så at sige lære ved den handling, som vi ser en anden foretager. Både det at prøve selv, men også at være med i køkkenet og se hvad mor og far eller søskende laver, lærer børn noget af.
Så bare de er med i køkkenet og ser hvad du laver, lærer de noget:)
3.
Gentagelser og genkendelighed giver tryghed og overskud.
Både i forhold til madlavning og smage prøver børn mange ting for første gang. Det er altid godt at tage udgangspunkt i noget kendt, noget kendt på en ny måde er trygt og pirrer nysgerrigheden. Og børn er ret nysgerrige.
Gå langsomt frem til at begynde med – når du fx har lært dit barn måden at skære, måske 4-5 forskellige, grøntsager – får de mod på at forsøge sig selv fremover.
4. Motivation – målet kan sagtens være fast, selvom vejen derhen er fuld af muligheder.
Både børn og vi selv har brug for at blive motiverede.
Her er der specielt fem parametre der er vigtigt for børn, følelsen af: tryghed, indflydelse, frihed og desuden udfordringer og humor/sjov.
Tryghed er genkendelighed – kendte råvarer, retter og køkkengrej, men også det at være sammen med forældre og søskende.
Indflydelse er “vil selv” – vælge til og fra og have indflydelse på hvad man deltager i og fx hvordan grøntsagerne skæres.
Frihed er “kan selv” – mængde, rækkefølge og fx hvormeget af et krydderi der kommes i retten, og om man skærer gulerødder eller løg først.
Udfordringer er nysgerrighed, prøvelser og konkurrence – ukendte råvarer, nye køkkenredskaber, nye retter men også hvem tør spise xxx, eller hvor hurtigt kan du/hvem er først xxx.
Humor – bare fordi – det kan være alt: musikken, blandingen i en testkødbolle, grej man bruger, måden man bruger det på eller tegninger på fryseposerne osv osv.