Tilbage
Ensalada russia

Ensalada russia

En af tapas klassikerne - jeg har aldrig været på en tapasbar i Spanien, som ikke havde denne på menuen!

Ingredienser

1½-2 dl. mayonnaise - lav den evt. selv
4 store kartofler
2 store gulerødder
1 dl ærter
1 bagt peberfrugt:
Gerne dem på glas, ellers: skær stilken af og fjern kærnerne, smør peberfrugten med olvenolie og lidt salt grill den i ca. 10-15 min eller bag den i ovnen i en ovnfast skål ved 175 grader i 20 min. Det gør ikke noget at skrælden bliver lidt sort.
Fjern skrællen
8-10 store grønne oliven uden sten og nogle til pynt
3 æg
2 dåser tun

Instruktioner

Kog æggene - hårdkogte æg:
Læg æggene i koldt vand i en gryde, så det lige dækker.
Læg låg på.
Når vandet koger, sluk for varmen og lad dem stå i ca. 12 min.

Kartofler skrælles og skæres i medium tern (ca. 2x2 cm.)
Gulerødder skrælles og skæres i små tern (ca. 1x1 cm.)

Koge i en gryde:
Først de store kartofler i tern
Efter ca. 7 min tilsættes gulerodsternene
Kog til begge dele er mørt – 5- 7 min mere.
Hæld gennem en si og stil til afkøling.
Hæld de frosne ærter ved, så de kan tø op ved varmen fra de andre grøntsager.

Pil æggene og find en lille skål frem.
Del æggene op i hvider og blommer.
Hviderne hakkes groft
Blommerne hakkes fint og stilles til side i skålen.


I en stor skål blandes:
Ca. 1 dl. mayonnaise og tun (afdryppet) og lidt salt.
Tilsæt derefter de kolde kogte kartofler, gulerods tern og ærter.
½ bagt peberfrugt hakkes groft og røres i blandingen
Oliven hakkes groft og røres i blandingen

Smag til med salt og peber

Anret salaten på et fad, i en ”høj”
Pynt først med de hakkede æggeblommer, derefter peberfrugt i strimler og oliven.
Server med brød eller brødstænger
Copyright and IP (intellectual property) Charite Nielsen - Køkkendate - All Rights Reserved  | charite@grapeland.dk