Tilbage
Quesadillas

Quesadillas

God måde at bruge rester på

Ingredienser

Mexicanske pandekager
Ost – revet
Fyld

Fyldet kan være:
En rest kylling, oksekød, Chili con Carne, skinke osv
Kogte bønner/kikærter
Tomater i skiver - tomatsauce
Majs
Ærter
Peberfrugter
Chili – friske eller syltede jalapeño
En rest varm salat – kogt/stegte grøntsager
Hakket løg
Kogt ris

Instruktioner

Brug en pande, ovn eller et Quesadillasjern

Fyldet gøres klart i skåle, så det hurtigt kan fordeles på pandekagerne.

Pande: varm evt. lidt olie på panden (olie giver en god sprødhed), læg en pandekage på panden.
Fordel fyldet – det skal være et tyndt lag.
Derefter fordeles revet ost over fyldet og der lægges en pandekage øverst – mas godt over hele overfladen.
Varm igennem ved svag/middel varme, efter ca 5 min. vendes quesadillasen ved at lægge en stor tallerken eller lignende over panden – brug begge hænder og viskestykker til at holde fast på begge dele – og vend. Glid forsigtigt quesadillasen ned på panden igen. Efter ca 5 min. mere er den første quesadillas klar.

Ovn: læg bagepapir på en bageplade
Læg halvdelen af pandekagerne på bagepapiret.
Fordel fyldet – det skal være et tyndt lag.
Derefter fordeles revet ost over fyldet og der lægges en pandekage øverst – mas godt over hele overfladen.
Varm igennem til osten er godt smeltet - vend evt. dine quesadillas når der er gået 5 min.

Quesadillasjern, varm det op
Læg en pandekage på, fordel fyldet – det skal være et tyndt lag.
Derefter fordeles revet ost over fyldet og der lægges en pandekage øverst – luk jernet og tryk lidt til.
Det tager ca. 5 min. at varme den igennem.
Copyright and IP (intellectual property) Charite Nielsen - Køkkendate - All Rights Reserved  | charite@grapeland.dk