Tilbage
Pizza
Pizza
Pizza
Pizza

Pizza

”Der er ingen andre retter vi får så tit som pizza”, sagde min mellemste søn forleden.
Måske har han ret! Men hjemmelavet pizza er også meget nem at variere – det smager jo fantastisk. Og så er det en ret, der er nem at være flere om at lave, hvilket alene gør, at det til en af mine favorit-retter.
Dejen og tomatsaucen synes jeg er de vigtigste dele af en pizza. Det der kan gøre forskellen på en middelmådig eller en fantastisk pizza.
Og så naturligvis kvaliteten af råvarerne.

Ingredienser

Dej:
6 dl. koldt vand
10-15 g gær
2 tsk. salt
3 spsk olivenolie
2½ dl durummel
2½ dl ølandshvedemel
Hvedemel

Tomatsauce:
2-3 fed hvidløg i skiver
1 spsk. olivenolie
200 g tomater, skåret i mindre stykker eller en dåse flåede tomater
Blandede krydderurter, hvad du har, gerne en blanding af friske og tørrede. Fx oregano, timian, estragon, persille, merian (salvie og rosmarin synes jeg ikke klær' en tomatsauce, til gengæld er de skønne ovenpå pizzaen)
Evt. et laurbærblad
Salt
½ tsk. sukker


Fyldet kan være næsten alt muligt, og her er nogle at vores favoritter:
• Kartofler (rå i tynde skiver) og frisk rosmarin – tak Anette
• Parmaskinke og skinke
• Svampe (steges i smør først)
• Skært oksekød (gerne en rest, og ellers steges det på en pande med lidt olie først
• Løg – rå i skiver
• Kammuslinger vendt i persillepesto
• Chorizo (hvis den er fed, steges den først på en tør pande)
• Rødpeber
• Artiskokker
• Kogt/stegt kylling
• Friske tomat skiver og hakket persille og hvidløg blandet med lidt salt og olivenolie (blandingen fordeles over hele pizzaen)

Når pizzaen kommer ud af ovnen, kommer vi næsten altid tørret oregano på. Men der kan også være små skåle på bordet:
• Fisk ramsløg – i sæson
• Rucola
• Frisk basilikum
• Hvidløg: presset/hakket og blandet i olie med lidt salt
• Chili: hakket fint og blandet (eller blendet med) i olie med lidt salt
- i sæson: Friske jordbær i skiver er faktisk heller ikke så tosset

Ost:
Vi bruger en blanding af frisk mozarella i skiver og revet fed harvarti ost. Det synes vi giver den bedste smag, uden at pizzaen bliver enten alt for tør eller fed.
Til 3-4 pizzaer: 2 alm. poser frisk mozarella og 1/2-3/4 ½-¾ revet flødehavarti á 400 g.

Det kan sagtens være rester på en pizza.
I fryseren har jeg en stor genoplukkelig frysepose, hvori jeg lægger fx en rest skinke, inden den bliver for gammel, et par artiskokker der ikke lige bliver brugt, et par skiver steg osv. På den måde har vi næsten altid fyld til en pizza.

Instruktioner

Dej:
Bland alt undtagen hvedemel – i et stort bagefad, eller 2-3 min i røremaskinen.
Tilsæt derefter hvedemel lidt ad gangen, til det er en blød og smidig dej.
Jo længere du ælter, jo bedre. Jeg gir dejen 20-25 min i røremaskinen.

Man kan jo skiftes til at ælte, og se hvem der kan gøre det længst. Hos os har konkurrencer altid været gode til at sætte gang i familien, en sjovt måde at aktivere drengene uanset om det var oprydning, nye grøntsager eller at køre pastadejen gennem maskinen med håndsving

Dæk skålen med husholdningsfilm og lad dejen hæve 4 timer (hvis du ha mindre tid, så tilsæt mere gær, hvis du har mere tid så sæt dejen køligt).

Ovnen tændes i god tid, på 230 grader.
Hvis I bruger pizzasten, sættes den ind i ovnen inden den tændes.

Tomatsaucen:
1. Det nemmeste er at bruge et glas hjemmelavet henkogte tomater (se under opskrifter):
Ryst glasset (kraftigt), hvorefter man enten kan koge det lidt ind (beholder al saft og kraft i saucen), eller hælde den mest vandede væde fra, og bruge i suppe/sauce en af dagene efter.

2. kog tomatsaucen fra bunden:
Steg hvidløg i lidt olie i en lille gryde. Tilsæt friske eller flåede tomater, krydderurter og lidt salt + evt et laurbærblad.
Lad saucen koge 15-20 min. (gerne længere).
Blend saucen og tilsæt sukker. Smag til med salt og evt. peber.

Fyld:
Gør det ønskede fyld klart og stil det klart i skåle.

Når ovnen er næsten helt varm, og alle ingredienser står klar – på bedste TVkøkken maner;) - kan man begynde at rulle dejen ud.
Del dejen op i passende stykker – til vores pizzasten passer en klump dej på størrelse med en appelsin.
På et meldrysset bord rulles dejen ud, så det passer i størrelsen til bageplade/pizzasten. Lad dejen hvile ca. 5 min.

Gør nu dette klart:
Her har du god tid, og det er måske den bedste idé, hvis der er børn med i køkkenet:
bageplade med bagepapir
Her er det vigtigt at være hurtig, så stenen ikke køler for meget – og at være forsigtig, for stenen er rygende varm!:
pizzastenen tages ud af ovnen, drys lidt mel på.

Når dejen er lagt på plade/sten, fordeles tomatsauce – ca. ½ dl – med hænder eller en ske fordeles dejen i et tyndt lag ud over hele dejen.

Fordel mozarella skiver og revet ost – prøv Jer frem til den mængde der passer Jeres smag.

Herefter fordeles det fyld I har gjort klart – det må gerne være i temaer/2-3 ingredienser pr. pizza, og sparsomt med fyld, det giver efter vores smag, den bedste pizza.

Bag pizzaen i 10-15 min midt i ovnen – drys evt. med oregano og lad den hvile et par minutter inden i skærer den til.

Imens den første pizza er i ovnen, kan næste dejstykke rulles ud, så det ligger klart til pizzastenen.
Hvis I bruger bageplader, kan I gøre den næste pizza helt klar (men den skal ikke stå mere end 2-3 min. inden den bages – ellers bliver bunden for våd at tomatsaucen).

Det hyggelige ved pizza er, at man har tid til snak og automatisk bruger mere tid ved bordet, fordi man sidder og venter på næste pizza ind i mellem.
Det er en god idé at have en salat eller lidt snasks af grønt som kan spises i pauserne. Fx: gulerødder, agurk, tomater, peberfrugt, melon mm.
For den eneste mindre gode ting ved pizza er, at det kan være svært at få
Copyright and IP (intellectual property) Charite Nielsen - Køkkendate - All Rights Reserved  | charite@grapeland.dk